Duo XL presselinje til produktion af plader og lange bjælker

Denne Duo XL presselinje giver dig en unik mulighed for at producere både plader og lange bjælker i samme linje.

Duo presselinjen er udviklet med et dobbelt limsystem, der både kan påføre lim på toppen og siden af lamellen, – hvilket betyder, at der kan produceres to produkter på anlægget; plader og bjælker.
Dette muliggør et udvidet produktsortiment og øget kapacitet uden at kræve ekstra plads.

Pressen benytter højfrekvensenergi, hvilket betyder hurtig hærdning af limen og dermed korte pressecyklusser og øget kapacitet.
Læs mere om højfrekvensteknologien og fordelene ved at benytte højfrekvens

Se vores systemløsninger til pladeproduktion

1

Pladeproduktion

Ved pladeproduktion får lamellerne påført lim på kanten vha. en limvalse.

Lamellerne kører via en rullebane frem til tværføringen, der fører lamellerne liggende over på indløbsbordet. På indløbsbordet bliver lamellerne samlet og holdt fast, til batchet er klart til at køre ind i pressen.

2

Bjælkeproduktion

Ved produktion af limtræsbjælker får lamellerne påført lim vha. en gardinlimer.

Lamellerne bliver ført frem via en rullebane. Fra rullebanen bliver lamellerne tværført til rejse-systemet.

De limede lameller bliver rejst op, oprettet og samlet på et transportbånd, hvor de effektivt bliver holdt på plads, mens efterfølgende lameller bliver tilføjet.

3

Pressen

Det samlede batch føres ind i pressen. Pressen trykker med både sidetryk og højt toptryk, hvilket sikrer, at hhv. pladerne og bjælkerne bliver ensartet og af høj kvalitet.

Højfrekvensenergien hærder limen hurtigt og effektivt.

Specifikationer

Minimum og maksimum længde, bredde og højde på plader og bjælker er som beskrevet nedenfor – men vi kan konstruere presselinjen, så den kommer til at passe netop til dine produkter og ønsker.

Plader

Længde: 6.000 – 27.000 mm

Bredde: 840 – 1.280 mm

Højde: 30 – 150 mm

Bjælker

Længde: 3.000 – 27.000 mm

Bredde: 840 – 1.280 mm

Højde: 60 – 290 mm

Contact

Skal vi finde den rette presseløsning til dig?

Kristian Kallesøe

CEO

E-mail

Jens Kallesøe

CSO

E-mail

Referencer i pladeindustrien

© Kallesoe Machinery