On-site service
Vi bestræber os på yde den absolut bedste service på markedet. Vi har en gennemgående og unik viden om produktionsløsninger til træindustrien, hvilket gør os i stand til at udføre den nødvendige service.
Vi er fleksible og rykker hurtigt ud, hvis I får brug for hjælp.
Godt forarbejde, effektiv indkøring
Alle vores anlæg bliver opstillet og testkørt i vores montagehaller, før de forlader os.
Dette gør det muligt at gennemgå produktionsanlægget og få optimeret alle dets funktioner, inden det når ud til kunden. Kallesoe Machinery har en fast procedure for test af anlægget, både før den forlader Kallesoe Machinery, og når den er opstillet hos kunden.
Den forudgående grundige testkørsel af anlægget betyder, at opstillingen og indkøringen forløber hurtig og smertefrit.
Service
Kallesoe Machinery har en velfungerende serviceafdeling, der hurtigt og effektivt sikrer, at vores kunder altid har et anlæg, der kører optimalt. Med alle kompetencer i huset – fra programmører, til elektrikere og montører – kan vi sammensætte et service-hold og en service-løsning, som er nøje tilpasset kundens behov. Herudover har vi flere rejsemontører, der står klar til hurtig udrykning, ligegyldigt hvor i verden produktionsanlægget måtte være opstillet.
Kallesoe Machinery tilbyder en serviceaftale, hvor produktionsanlægget med faste intervaller vil blive serviceret. Dette sikrer vores kunder, at de får optimal udnyttelse af deres maskine i mange år fremover.
Optimering
En række af vores anlæg er opbygget således, at nyudviklede optimeringer kan installeres på ældre maskiner. Derfor vil en løsning fra Kallesoe Machinery altid være forberedt til fremtiden og de nye markedsbehov, der kan opstå.
Medarbejdere hos Kallesoe Machinery arbejder hver dag med specialdesignede og unikke anlæg, hvilket gør, at vi har en solid erfaring at trække på. Den solide erfaring er også grunden til, at vi ofte griber udfordringen an på en måde, som gør den færdige løsning både bedre, billigere og mere holdbar.
Vi hjælper gerne med en vurdering af eksisterende anlæg og rådgivning om, hvilke investeringer der kan være effektive – og som kan fremtidssikre dit produktionsapparat.
Serviceaftaler
Vil du beskytte din investering? Så kan du tegne en langsigtet aftale med os. Vi har forskellige servicekonstellationer, der alle vil kunne være med til at forlænge dit anlægs levetid pga. en regelmæssig og grundig kontrol af dit anlæg.
Oplæring
Vi ved, at en drift baseret på grundig oplæring og god vedligeholdelse af et anlæg forhindrer kostbar reparation og sikrer en lang levetid for dit produktionsanlæg. Derfor er det naturligt, at vi, inden vi overleverer et anlæg, laver en grundig oplæring af operatører og vedligeholdelsesteknikere, der skal køre anlægget, så de er klædt bedst muligt på til opgaven.
Contact